Kandidater på valg til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Syddanmark
12. december 2011I perioden den 24. januar - 7. februar 2012 er der valg til repræsentantskabet blandt medlemmerne af TryghedsGruppen i Region Syddanmark
Repræsentantskabet er det øverste organ i TryghedsGruppen. Der sidder 70 personer i repræsentantskabet. I Region Syddanmark skal der vælges 15 repræsentanter for en femårig periode.
Repræsentantskabet deltager bl.a. i strategi- og temadebatter om TryghedsGruppens og TrygFondens arbejde. Repræsentantskabet er også med til at fastlægge størrelsen og temaerne for TrygFondens uddelinger og almennyttige arbejde. Desuden er det repræsentantskabet, der vælger TryghedsGruppens bestyrelse og godkender regnskab og vedtægter.
Alle kandidater er forsikringstagere i Tryg eller Nordea Liv & Pension, og alle, der opstiller for første gang, er foreslået af mindst 25 personer, der også er forsikringstagere.
Følgende kandidater er opstillet:
- Lisbeth Oxholm Andersen, Løgumkloster
- Poul Bendt Andersen, Middelfart
- Henrik Thulstrup Bruhn, Vejle
- Gert Christiansen, Tønder
- Bente Finsen, Odense M.
- Peter Gæmelke, Vejen
- Anders Hansen, Kolding
- Jane Heitmann, Faaborg
- Lars Erik Hornemann, Svendborg
- Henrik Horup, Blommenslyst
- Carsten Oldenburg Jensen, Skærbæk
- Torben Jensen, Esbjerg Ø.
- Kim Oberg Jessen, Sønderborg
- Jens Christian Jørgensen, Haderslev
- Line Knudsen, Vonge
- Allan Kruse, Oure
- Bent Claudi Lassen, Asperup
- Iver Leuenhagen, Esbjerg V.
- John Lohff, Sønderborg
- Jens Iwer Petersen, Sønderborg
- Merete Due Paarup, Jordrup
- Søren Rasmussen, Odense C.
- Lone Rossen, Odense C.
- Helle Taulbjerg, Aabenraa
- Robert Brogaard Terkelsen, Grindsted
- Ernst Villemoes, Odense NV.
Alle stemmeberettigede modtager i januar 2012 et valgbrev fra TryghedsGruppen. I brevet ligger en stemmeseddel og en valgavis, der fortæller mere om valget og om de kandidater, der stiller op.
Yderligere oplysninger
Næstformand for TryghedsGruppens repræsentantskab, Carl Erik Skovgaard Sørensen
Telefon: 40 32 44 99
Om TryghedsGruppen
TryghedsGruppen smba er en medlemsbaseret virksomhed med flere end 1 million medlemmer. Medlemmerne er forsikringstagerne i Tryg og Nordea Liv & Pension i Danmark. TryghedsGruppen er med 60 % hovedaktionær i Nordens næststørste forsikringskoncern Tryg. Derudover ejer virksomheden den nordiske motionskæde SATS, den svenske virksomhed Previa, der rådgiver offentlige og private organisationer om medarbejdersundhed, dens danske søstervirksomhed PreviaSundhed samt Sahva, der fremstiller hjælpemidler til mennesker med bevægelseshandicap. Endelig ejer TryghedsGruppen aktiemajoriteten i Quick Care, der udbyder afklaring, opkvalificering og udplacering af sygemeldte i forhold til arbejdsmarkedet, samt en andel i Kærkommen, som er leverandør af privat hjemmehjælp og personlig pleje i Region Hovedstaden og Nordjylland.
Overskuddet fra TryghedsGruppens aktiviteter går til at skabe tryghed i Danmark. Det sker gennem de almennyttige aktiviteter i TrygFonden, der støtter en lang række almennyttige aktiviteter inden for områderne sikkerhed, sundhed og trivsel. I 2011 støtter TrygFonden trygheden i Danmark med cirka 500 mio. DKK.