Resultat af valg til TryghedsGruppen i Region Syddanmark

10. februar 2012


Over 26.000 medlemmer af TryghedsGruppen stemte ved valget til repræsentantskabet i Region Syddanmark.

Valget i Region Syddanmark til repræsentantskabet i TryghedsGruppen er afsluttet.

26.509 medlemmer af TryghedsGruppen afgav deres stemme ved valget i Region Syddanmark, hvor der skulle vælges 15 repræsentanter. Det svarer til en stemmeprocent på 11 %.

Medlemmerne af TryghedsGruppen er forsikringstagerne i Tryg og Nordea Liv & Pension i Danmark.

De valgte kandidater er (i alfabetisk rækkefølge):

• Lisbeth Oxholm Andersen, Løgumkloster, Tønder
• Poul Andersen, Middelfart
• Henrik Thulstrup Bruhn, Vejle
• Bente Finsen, Odense
• Peter Gæmelke, Vejen
• Jane Heitmann, Faaborg
• Lars Erik Hornemann, Svendborg
• Henrik Horup, Blommenslyst, Odense
• Torben Jensen, Esbjerg
• Jens Christian Jørgensen, Haderslev
• Line Behrmann Engholm Knudsen, Vonge, Vejle
• Allan Kruse, Oure
• Jens Iwer Petersen, Sønderborg
• Merete Due Paarup, Jordrup, Kolding
• Helle Taulbjerg, Aabenraa

25 kandidater stillede op til valget, som foregik i perioden 14. januar - 7. februar 2012. Repræsentanterne er valgt for en femårig periode. Der sidder i alt 70 medlemmer i repræsentantskabet.  


Til valget i Region Syddanmark udsendte TryghedsGruppen en valgavis og stemmesedler til medlemmerne i Region Syddanmark. Valget har endvidere været annonceret i dagspressen. 

De nyvalgte repræsentanter indtræder i repræsentantskabet i forbindelse med det kommende ordinære repræsentantskabsmøde den 21. marts 2012.
 
Du kan læse mere om valget på www.tryghedsgruppen.dk

Valgresultatet annonceres også i dagspressen.

Hvert år er der valg til repræsentantskabet i TryghedsGruppen i en af de fem regioner i Danmark. I 2013 er der valg til repræsentantskabet i Region Midtjylland.

Der vedlægges bilaget ”Resultat af valg til repræsentantskabet i TryghedsGruppen 2012” fra Deloitte, som har varetaget optælling af stemmer.  

Yderligere oplysninger:
Næstformand for TryghedsGruppens repræsentantskab, Carl Erik Skovgaard Sørensen
Telefon: 40 32 44 99   

Om TryghedsGruppen
TryghedsGruppen smba er en medlemsbaseret virksomhed med flere end 1 million medlemmer. Medlemmerne er forsikringstagerne i Tryg og Nordea Liv & Pension i Danmark. TryghedsGruppen er med 60 % hovedaktionær i Nordens næststørste forsikringskoncern Tryg. Derudover ejer virksomheden de nordiske motionskæder SATS og Fresh Fitness, den svenske virksomhed Previa, der rådgiver offentlige og private organisationer om medarbejdersundhed, dens danske søstervirksomhed PreviaSundhed samt Sahva, der fremstiller hjælpemidler til mennesker med bevægelseshandicap. Endelig ejer TryghedsGruppen aktiemajoriteten i Quick Care, der udbyder afklaring, opkvalificering og udplacering af sygemeldte i forhold til arbejdsmarkedet, samt en andel i Kærkommen, som er leverandør af privat hjemmehjælp og personlig pleje i Region Hovedstaden og Nordjylland. Overskuddet fra TryghedsGruppens aktiviteter går til at skabe tryghed i Danmark. Det sker gennem de almennyttige aktiviteter i TrygFonden, der støtter en lang række al-mennyttige aktiviteter inden for områderne sikkerhed, sundhed og trivsel. I 2011 støttede TrygFonden trygheden i Danmark med 500 mio. DKK.

TryghedsGruppen smba  ·  Lyngby Hovedgade 4, 2. sal   ·  2800 Kgs. Lyngby   ·  Tlf.: 45 26 08 26  ·   info@tryghedsgruppen.dk

TryghedsGruppen sponsorerer

Dansk Handicap Idræts-Forbund MotionDANMARK