Bonus på din NemKonto

Er du medlem af TryghedsGruppen, og lever du op til forudsætningerne for bonus, kan du her læse mere om, hvordan du får pengene udbetalt.

For at vi kan udbetale bonus til dig, modtager vi oplysninger fra Tryg Forsikring. Læs vores persondatapolitik her.

Hvis vi har dit cpr-nr./cvr-nr.

Hvis vi allerede har dit cpr-nr./cvr-nr., bliver din bonus indsat på din NemKonto. Om vi har dit cpr-nr./cvr-nr., fremgår af det bonusbrev, du har fået fra os.

Hvis vi IKKE har dit cpr-nr./cvr-nr.

Hvis det fremgår af dit bonusbrev, at vi ikke har dit cpr-nr./cvr-nr., skal du kontakte os og oplyse dit cpr-nr./cvr-nr., for at vi kan udbetale bonusbeløbet til din NemKonto. Du skal kontakte os på det nummer, der står oplyst i dit bonusbrev.

Hvis du ikke ønsker overførsel til din NemKonto, kan du oplyse kontonummer på en anden konto, du har, og beløbet bliver i stedet indsat på den oplyste konto. Du skal ringe til os på det telefonnummer, der står i bonusbrevet.

Hvis du har mistet dit bonusbrev, så du ikke har telefonnummeret, kan du kontakte os på 70 11 20 20.

Læs mere om medlemsbonus