Fakta

Aalborg
Anæstesisygeplejerske / Flightnurse, 32 år

Mine interesser er primært:

  • TrygFondens Aktiviteter
  • Bonus

Hvad er valgets vigtigste emne?

Jeg mener, at det er vigtigt at støtte lokale/regionale og nationale aktiviteter/projekter vha. donationer. Sikkerhed, sundhed og trivsel er de tre kerneområder, hvor jeg mener, at jeg har noget at bidrage med fra mit virke som sygeplejerske og soldat. Samtidig mener jeg, at det er vigtigt, at medlemmerne føler, at de får et udbytte af at være en del af TryghedsGruppen, og på den måde via bonus får andel af TryghedsGruppens formue.

Kreativ anæstesisygeplejerske som kan tænke ud af boksen -som ønsker at skabe bonus, sundhed og trivsel for TRYGHEDSgRUPPENS medlemmer

Hvad vil du arbejde for i repræsentantskabet?

Jeg vil arbejde for, at TrygFonden skal arbejde for fremadrettede projekter, der øger trygheden lokalt, regionalt og på landsplan. Dette indenfor sikkerhed, sundhed og trivsel. Jeg vil gerne, at repræsentantskabet skal afspejle medlemmernes interesse. Dette ved at sikre et godt og velfungerende medlemsdemokrati. Jeg vil forholde mig åben og nysgerrig over for nye initiativer og ideer og være med til at sikre langtidssikrede og bæredygtige beslutninger. Jeg vil være med til at sikre, at innovationen indenfor tryghed til danskerne fortsætter og styrkes.

Om mig

32 årig anæstesi- forsvars- og snart afdelingssygeplejerske, med 2 udsendelser i bagagen. Har tidligere siddet i bestyrelsen hos et boligselskab og været leder af en sorggruppe for børn hos Kræftens Bekæmpelse. Jeg elsker at rejse, hvilket jeg også nyder at gøre i mit virke som sygeplejerske. Jeg har sovet i iglo og har overlevet Arktisk overlevelseskursus. Jeg nyder venner og familie i fritiden, til tider i mit kolonihavehus. Dyrker også sport. Er lyttende, positiv, empatisk, handlekraftig.



Kandidaternes tilkendegivelser er udtryk for deres egen opfattelse og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med TryghedsGruppen.