Fakta

Jammerbugt
Tidligere minister, 69 år

Mine interesser er primært:

  • TrygFondens Aktiviteter
  • Bonus

Hvad er valgets vigtigste emne?

- At varetage forsikringstagernes interesser i Tryg Forsikring, hvor TryghedsGruppen ejer 60 pct. Det gør vi bl.a. ved at udbytte fra Tryg udbetales som bonus til forsikringstagerne. Tryg skal være Danmarks mest ordentlige og samfundsansvarlige forsikringsselskab. -At TrygFonden fortsat kan være en vigtig spiller gennem sine donationer til at styrke fællesskab, ildsjæles arbejde og foreningslivet i alle dele af Nordjylland og i hele Danmark.

JEG VIL VARETAGE FORSIKRINGSTAGERNES INTERESSER, UDVIKLE DANMARKS BEDSTE FORSIKRINGSSELSKAB OG TAGE ET SOCIALT ANSVAR GENNEM TRYGFONDEN

Hvad vil du arbejde for i repræsentantskabet?

Jeg vil arbejde for, at vore medlemmers interesser altid er øverst på dagsordenen. Vore medlemmer - altså forsikringstagerne i Tryg Forsikring - skal vide, der er et demokratisk valgt repræsentantskab, der altid sætter en ordentlig og anstændig behandling af forsikringstagerne over kortsigtede profithensyn. Jeg vil også arbejde for, at TrygFonden fortsat tilføres økonomi på mindst samme niveau som hidtil. Afgørende er det at støtte gode projekter og initiativer, som er båret af det frivillige foreningsarbejde og andre, der gør en stor og uegennyttig indsats. Jeg har været med i Repræsentantskabet de seneste 5 år, hvor jeg har oplevet, hvordan TrygFondens donationer skaber glæde og muligheder, som ellers ikke kunne lykkes. Det vil jeg fortsat gerne være med til at drive og udvikle.

Om mig

Flid og vedholdenhed, kombineret med godt humør kan flytte meget. Samtidig med, der lyttes og vises respekt for andres holdninger. Det er min arbejdsmetode, uanset hvor jer er. Min faglige baggrund er som bankmand og mange år med politiske opgaver i Folketinget, som minister, kommunalbestyrelse og nu som medlem af Regionsrådet. Jeg har kæmpet for at overskud fra TRYG Forsikring udbetales til forsikringstagerne som bonus. Det er lykkedes. Mit andet hjertebarn er TrygFonden.



Kandidaternes tilkendegivelser er udtryk for deres egen opfattelse og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med TryghedsGruppen.