TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg og står bag TrygFonden. Men vi har også kapitalforvaltning, investeringer i virksomheder, et omfattende medlemsdemokrati og en medlemsbonus. Hvis du stemmer til vores repræsentantskabsvalg, kan du få indflydelse på det hele.

Når du stemmer på en kandidat til vores valg, får du indflydelse på, hvordan TryghedsGruppen og TrygFonden kommer til at arbejde i fremtiden. Hvis den kandidat, du stemmer på, bliver valgt, er vedkommende med til at træffe en række vigtige beslutninger.

Nedenfor kan du læse mere om, hvad du får indflydelse på, når du stemmer til TryghedsGruppens repræsentantskabsvalg.

Du kan få indflydelse på bonus og medlemskab

TryghedsGruppens repræsentanter beslutter hvert år, om der skal udbetales bonus til medlemmerne, og hvor stor en evt. bonus skal være. Det er også repræsentantskabet, der godkender ændringer eksempelvis i forbindelse med valgene.

Læs om bonus og medlemskab

Du kan få indflydelse på TrygFondens aktiviteter

TrygFonden arbejder for, at alle i Danmark kan tage ansvar for egen og andres tryghed. TrygFonden driver og støtter hvert år hundredevis af projekter over hele landet som for eksempel hjertestart, kystlivredning og krammebamser. Det er TryghedsGruppens repræsentanter, der beslutter TrygFondens strategi og bestemmer hvilke lokale projekter, der skal have støtte.

Læs om TrygFondens arbejde

Du kan få indflydelse på vores investeringer og ejerskab af Tryg

TryghedsGruppen er hovedejer af forsikringsselskabet Tryg og har derudover investeringer i virksomheder og gennem kapitalforvaltning. Det er TryghedsGruppens repræsentanter, der godkender TryghedsGruppens investeringsstrategi.

Læs om vores investeringer og ejerskab af Tryg

Du kan få indflydelse på vores strategi og struktur

Det er TryghedsGruppens repræsentanter, der træffer beslutninger om vores strategi og struktur. Den seneste store strukturændring blev vedtaget i 2015, hvor TryghedsGruppen blev opdelt i to enheder, og kunderne fra Nordea Liv & Pension fik deres egen forening.

Læs om vores strategi og struktur

Få nyheder fra TryghedsGruppen
 og TrygFonden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder om TryghedGruppens og TrygFondens aktiviteter direkte i din indbakke.

Tilmeld dig nyhedsbrevet