Stor interesse for indflydelse på trygheden

Kontakt mig

Har du spørgsmål til TryghedsGruppens medlemskonsulent?

Stine Tolstrup 41 77 93 01

Fire medlemsmøder sparker gang i valget til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Nordjylland. Og interessen for at deltage er stor.

Næsten 2.500 medlemmer af TryghedsGruppen har meldt sig til de kommende valg- og medlemsmøder i Region Nordjylland. Her venter fire spændende aftener om nordjydernes sundhed og det kommende valg til TryghedsGruppens repræsentantskab – hvor bl.a. bonusudbetalinger og TrygFondens almennyttige arbejde og økonomi fastlægges. 

På de i alt fire valg- og medlemsmøder vil man kunne høre sundhedsprofessor Bente Klarlund Pedersen fra TrygFondens Center for Aktiv Sundhed og komiker Lars Hjortshøj diskutere sundhed og ’det gode liv’. Herudover vil man kunne møde de 20 engagerede kandidater, der er i valgkamp om de 8 pladser til TryghedsGruppens repræsentantskab i Nordjylland.

Jeg vil gerne opfordre vores nordjyske medlemmer til at bruge deres stemme ved det kommende valg

Valgmøderne er et nyt initiativ og tilbud til TryghedsGruppens medlemmer.  Ambitionen er at skabe størst mulig interesse for medlemsdemokratiet, der giver hvert enkelt medlem mulighed for at få direkte indflydelse på trygheden der, hvor de bor. Mads Lebech, administrerende direktør i TryghedsGruppen, siger:

"Trygfamiliens medlemsdemokrati er en vigtig mulighed for at få indflydelse på, hvordan vi skal arbejde med sikkerhed, sundhed og trivsel såvel regionalt som nationalt. Jeg vil gerne opfordre vores nordjyske medlemmer til at bruge deres stemme ved det kommende valg."

TryghedsGruppen har mere end 1 mio. medlemmer på landsplan. 100.000 af disse er stemmeberettigede i Nordjylland.

De fire valg- og medlemsmøder i henholdsvis Frederikshavn, Thisted, Aalborg og Hobro har vist sig yderst populære. I Frederikshavn og Aalborg er der totalt udsolgt, men der er stadig pladser i Thisted og Hobro.


Tilmeld dig et af medlemsmøderne her.