Søg støtte

Søg

Nyhed -

Presseinvitation til TryghedsGruppens repræsentantskabsmøde

Mandag d. 14. marts 2016 holder TryghedsGruppen ordinært repræsentantskabsmøde i København. Pressen inviteres til den åbne del af dagsordenen samt til efterfølgende telefonpressemøde.


TryghedsGruppen holder ordinært repræsentantskabsmøde, og pressen inviteres hermed til at deltage i den åbne del af dagsordenen. Mødet finder sted:

Mandag d. 14. marts 2016 kl. 10 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S.

Den åbne del af repræsentantskabsmødet omhandler bestyrelsens beretning om selskabets seneste regnskabsår, godkendelse af årsrapporten og beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab. Her tages bl.a. beslutning om bonussatsen til medlemmerne. Det vil ikke være muligt for pressen at stille spørgsmål under mødet.

Den resterende del af mødet vil være lukket for pressen pga. interne drøftelser samt valg til bestyrelsen.

I forlængelse af repræsentantskabsmødet inviteres pressen til at deltage i et telefonisk pressemøde. Pressemødet forventes at foregå:

Kl. 18-18:15. Du kan deltage ved at ringe til mødetelefonen. Så husk at tilmelde dig.

Du har på det telefoniske pressemøde mulighed for at stille spørgsmål til formanden for henholdsvis bestyrelse og repræsentantskab og direktionen i TryghedsGruppen.

Tilmelding til repræsentantskabsmødet samt det telefoniske pressemøde bedes ske til kommunikationskonsulent Lasse Moldrup på telefon 29 91 33 47 eller mail ldm@tryghedsgruppen.dk.

Lasse Delin Moldrup

Kommunikationskonsulent